Socialdemokratiet i Ringsted - Sammen om Ringsted

Mød vores politikere

Vores mærkesager

/

Nyheder

Nyvalgt byrådsgruppe 2025

Nyvalgt byrådsgruppe 2025

Byrådsvalget 18. november 2025 - hvor der blev valgt en ny byrådsgruppe bestående af Mette Ahm-Petersen, Sine Reffstrup, Jonas Helgesen og Sadik Topcu. Et stort TILLYKKE til jer alle 4. Endvidere tillykke til Sine, der blev valgt ind i det nye regionsråd Østdanmark.

Sammen om at stoppe børnefattigdom

Sammen om at stoppe børnefattigdom

Mere fokus på børnefattigdom i Ringsted. I Ringsted stiger antallet af fattige børn. • Hver 6. barn har måttet undvære måltider, fordi der ikke var råd. • Hvert 5. barn har måttet undvære lægeordineret medicin. • 6 ud 10 familier har ikke haft råd til at give deres barn nødvendigt    tøj eller fodtøj. • 8 ud af 10 af familierne har børn måttet undvære mindst tre    sociale aktiviteter som skoleudflugter, have venner med hjem,    holde fødselsdag, fritidsaktiviteter mm. • De kommer meget sjældent på ferie, på museer og i biografen. De seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i Ringsted er kommet 0,2 % flere fattige børn fra 2022 til 2023. Undersøgelsen betyder,     At der i vores kommune næsten er et barn i hver skoleklasse, der      vokser op i fattigdom.     At omkring 300 af børnene i Ringsted, vokser op i relativ fattigdom Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for: Kommunale handleplaner og alliancer med civilsamfundet. En stor del af arbejdet med at bekæmpe børnefattigdom ligger hos kommunen. Vi vil arbejde for, at Ringsted kommune udvikler handleplaner med helt konkrete initiativer. Vi vil også arbejde for, at Ringsted kommune forpligter sig på at indgå alliancer med det lokale civilsamfund og erhvervsliv om at bekæmpe børnefattigdom gennem sammenhængende og vedvarende indsatser. Håndholdte og helhedsorienterede indsatser Familier i fattigdom, der også kæmper med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, bør støttes i at håndtere denne kompleksitet. De skal have en familieorienteret og håndholdt helhedsindsats i hverdagen. Indsatsen skal tage udgangspunkt i familiens behov og gå på tværs af økonomi, beskæftigelse, sundhed, sociale problemer og andre udfordringer i familien. Bedre muligheder for enkeltydelser Økonomisk pressede familier kan søge om enkeltydelser hos kommunen. Processen er dog meget bureaukratisk, og mange får afslag, fordi regelsættet og kravene tolkes meget snævert. I praksis efterlader det mange familier i fattigdom uden nogen mulighed for støtte. Økonomisk rådgivning og støtte til at håndtere gæld Nogle familier i fattigdom har vanskeligt ved at tilrettelægge deres privatøkonomi ideelt. Derfor vil vi arbejde for, at mulighederne for at få støtte til hverdagsøkonomi, budgetlægning og gældsrådgivning bliver styrket – enten i kommunalt regi, i almene boligselskaber eller i samarbejde med civilsamfundet. Gratis måltider og ingen egenbetaling i daginstitution og skole Sunde og nærende måltider er afgørende for børns sundhed og trivsel og kan have positive effekter på børns læringsparathed, allerede i vuggestue- og børnehave. Vi vil arbejde for, at kommunen skal tilbyde et sundt hovedmåltid i alle daginstitutioner. Ligeledes vil vi arbejde for, at der på alle landets folkeskoler bliver indført skolemadsordninger, som alle kan tilvælge. Den konkrete indretning må bestemmes lokalt, men ordningen skal som minimum være gratis for børn fra familier i fattigdom og undgå at stigmatisere.  

Sammen om fremtidens Ungepolitik i Ringsted

Sammen om fremtidens Ungepolitik i Ringsted

  Trivsel og mental sundhed Vi sætter unges trivsel først. Det betyder fokus på mental sundhed, trygge fællesskaber og nem adgang til hjælp, når livet gør ondt. Vi vil styrke samarbejdet mellem skoler, ungdomsuddannelser og kommunale tilbud, så ingen unge står alene. Trivsel skal være en naturlig del af hverdagen. Det vil vi blandt andet gøre ved at: Insistere på, at trivsel kommer på skoleskemaet, så det bliver et naturligt emne at tale om – både når livet går godt og når det er svært. Skoler skal have faste forløb om mental sundhed, trivsel og betydningen af fællesskaber. Skabe bedre overgange mellem grundskole, ungdomsuddannelse og arbejdsliv, så ingen unge tabes i skiftet. Styrke det forebyggende arbejde i de kommunale tilbud, så mistrivsel opdages og håndteres tidligt. Et attraktivt ungemiljø på campus Vi vil skabe et levende og mangfoldigt campusområde, hvor unge mødes på tværs af uddannelser, fritidsinteresser og baggrund. Campus skal være et sted, hvor man både lærer, lever og lader op – et sted med liv, kreative rum og gode rammer for fællesskab. Det vil vi blandt andet gøre ved at: Støtte kulturelle og kreative projekter drevet af unge – fx koncerter, udstillinger eller idékampagner. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om fælles trivselstiltag og aktiviteter på tværs af skoler og erhvervsuddannelser. Undersøge mulighederne for et ungehus eller ungdomskulturhus, hvor unge selv kan planlægge aktiviteter og mødes i trygge rammer. Fritid, fællesskab og et aktivt ungeliv Vi vil styrke de fællesskaber, hvor unge trives og vokser. Det gælder både etablerede foreninger og uformelle fællesskaber, hvor unge mødes om fælles interesser. Vi vil give plads til unges egne idéer og initiativer – og støtte dem, der selv vil skabe aktiviteter, projekter og events. Det vil vi blandt andet gøre ved at: Styrke samarbejdet mellem foreningsliv og ungdomsuddannelser, så flere unge bliver en del af organiserede fællesskaber. Skabe fællesskabsfremmende aktiviteter i boligområder, fx fællesprojekter mellem unge og beboerforeninger. Understøtte nye, fleksible fællesskabsformer som e-sport, musikfællesskaber og kreative værksteder. Uddannelser, bolig og fremtid i Ringsted Vi vil tiltrække flere uddannelser til Ringsted – blandt andet professionsuddannelser – så unge får mulighed for at uddanne sig lokalt. Samtidig skal der bygges flere ungdomsboliger, så det er muligt både at studere, arbejde og bo i byen. Ringsted skal være et sted, hvor unge ser sig selv – og hvor de har lyst til at blive. Det vil vi blandt andet gøre ved at: Arbejde for at tiltrække professions- og erhvervsuddannelser til Ringsted. Fremme byggeri af flere ungdomsboliger, der er til at betale, tæt på campus og bymidten. Styrke erhvervssamarbejdet om praktikpladser, fritidsjob og lærlingeordninger, så unge får fodfæste på arbejdsmarkedet. De unges stemmer Unge skal have indflydelse på udviklingen af vores by. Vi vil styrke samarbejdet med byens unge og skabe mulighed for inddragelse – uanset om det handler om byudvikling, klima, fritid eller kultur. Demokrati begynder, når unge bliver taget alvorligt, og når de mærker, at deres stemme gør en forskel. Ringsted skal være en by, hvor unge føler sig set, hørt og respekteret – uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Det vil vi blandt andet gøre ved at: Invitere unge med i arbejdsgrupper om byudvikling, klima og kultur, så deres perspektiver bliver hørt tidligt i processen. Afholde årlige ungetopmøder med byråd, foreninger og erhvervsliv om unges trivsel og muligheder. Ringsted skal være byen, hvor unge trives, udfolder sig og ser deres fremtid.

Næste arrangementer

Klima Pixi

Vil du være med

Du kan hjælpe til i vores valgkamp på mange forskellige måder. Der er brug for alle, der har lyst, hvad end du foretrækker at brygge kaffe, dele foldere ud, debattere på nettet eller hverve nye medlemmer. Der er masser af opgaver, som du kan hjælpe med.